Intersektionel diskrimination
Information om intersektionel diskrimination i vest nordiske region.
Danmark
Diskrimination findes i Danmark. Mennesker med etnisk minoritetsbaggrund møder fx diskrimination på jobmarkedet, i nattelivet og på sociale medier. 45 % af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet.
Nedenfor er der forskellige kilder til bedre at forstå intersektionel diskrimination i Danmark.
Mino Think. Mino Danmark. På dansk.
Forskelige rapporter fra Mino Danmark.
Køn og handicap. DH – Danske handicaporganisationer. På dansk.
Værktøjskasse fra Dansk Handicaporganisationer der indeholder analyser og andet om køn og handicap.
Reports by LGBT+ Denmark. LGBT+ Denmark. På dansk.
Forskellige rapporter fra LBGT+ Danmark.
Færøerne
Færøerne er et lille øsamfund, og i sådanne samfund er intersektionel diskrimination ofte et problem. Diskrimination kommer til udtryk på forskellige måder i samfundet. I 2006 trådte den såkaldte racismeparagraf 266b i kraft på Færøerne, ægteskabsloven, der tillader at par af samme køn kan gifte sig, blev vedtaget i 2017, men da en integrationslov blev fremlagt for folketinget i 2024, blev den forkastet.
Nedenfor er der forskellige kilder til bedre at forstå intersektionel diskrimination i Færøerne.
“Den usynlige understrøm. Migration og tilhørsforhold blandt Færøernes LGBT+-minoriteter”. Firouz Gaini. Tidsskrift for kjønnsforskning, Universitetsforlaget. 2024. På dansk.
Faglig artikel, der præsenterer en undersøgelse og analyse af LGBT+-minoriteters position i Færøerne fra 1940’erne og frem til i dag.
“Marriage Migrants to the Faroe Islands: An Analysis of the Life-World of Non-Western Women Married to the Faroe Islands”. PhD thesis. Rúna Preeti Isfeld. Aalborg University. 2019. På engelsk.
Ph.d.-afhandling om ikke-vestlige kvinders livsverden gift med folk fra Færøerne.
“”Employers could use us, but they don’t”: voices from blue-collar workplaces in a norther periphery”. Anna-Elisabeth Holm, Bernadette O’Rourke, Mike Danson. Springer. 2019. På engelsk.
Akademisk artikel, der analyserer arbejdsmarkedserfaringerne for migranter af ikke-nordisk oprindelse, der har bosat sig på Færøerne.
“The Right to Citizenship?” The Social Democratic Party in the Danish Parliament. 2024. På færøsk.
Rapport om rettigheder til statsborgerskab og migranter i Færøerne.
“”It’s like they have a cognitive map of relations’: Feeling strange in a small island community”. Hayfield, E. A., & Schug, M. Journal of intercultural studies. 2018. På engelsk.
Akademisk artikel, der undersøger, hvordan immigranter oplever at bo i Færøerne
Grønland
Nedenfor er der forskellige kilder til bedre at forstå intersektionel diskrimination i Grønland.
Human Rights in Focus. Report to Inatsiartut 2022-2023. Danish Institute for Human Rights, 2023. På engelsk, dansk og grønlandsk.
En 2023-rapport fra Institut for Menneskerettigheder til Grønlands parlament, Inatsisartut, om status for menneskerettigheder og kvinders rettigheder i Grønland.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) er et uafhængigt råd, der skal medvirke til generel videns- og kompetenceopbygning samt har til opgave at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland.
Tilioq. På grønlandsk, dansk og engelsk.
Tilioq arbejder for at fremme personer med handicaps vilkår, muligheder, rettigheder og interesser i samfundet med udgangspunkt i FNs handicapkonvention.
NIIK
Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat er en paraplyorganisation for landsdækkende handicaporganisationer og særlige lokale organisationer.
Island
Island vedtog den første omfattende ligestillingslovgivning i 1975, men det var først i 2018, at lovgivningen om ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse blev vedtaget. Kønsautonomi blev garanteret i lovgivningen i 2019.
Nedenfor er der forskellige kilder til bedre at forstå intersektionel diskrimination i Island.
“Always in Second Place”. Transnational Women in East-Iceland, Intersectionality and Gender Equality in the Regions. Margaret Anne Johnson. The University of Iceland, 2019. På engelsk.
Et kandidatspeciale, der udforsker hvordan kvinder fra andre kulturer forstår køn og ligestilling, når de er i et land, der er forskelligt fra deres oprindelse, og i endnu højere grad, når de bor i samfundets yderområder.
LGBTI affairs. The Government of Iceland. På engelsk.
En hjemmeside, der vedligeholdes af Islands regering om LGBTI-rettigheder, herunder en oversigt over gældende lovgivning og handlingsprogram for perioden 2022 til 2025.
Epistemic Violence Toward Immigrant Women in Iceland: Silencing, Smothering, and Linguistic Deficit. Jón Ingvar Kjaran, Brynja E. Halldórsdóttir. Nordic Journal of Migration Research, 2022. På engelsk.
En artikel, der undersøger, hvordan historier, der deles som et resultat af #metoo-bevægelsen i Island, eksemplificerer aspekter af, hvordan kultur og institutioner i Island er medskyldige i at tie migrant kvinder, der oplever vold.